Fyrskibsfolk

 

Besætningerne

Inddragelsen af fyrskibene betød samtidig et farvel til en arbejdsplads, som gennem årene har beskæftiget i hundredvis af danske søfolk.
Fyrskibenes besætningsstørrelser varierede ikke blot over tid, men også fra skib til skib, idet der- som  nævnt -var forskel på skibenes størrelse ( se note 31 ).

Mens de små fyrskibe ( Motorskibene nr. 3 og 4 udlagt på stationerne Lappe - Grund og Halskov Rev ) i 1927 var bemandet med en fører, en bedstemand og 5 mand, havde de store fyrskibe en besætning på 11 mand bestående af fører, styrmand og 9 mand. Tallene angiver den totale besætningsstørrelse incl. afløsningsmandskab. På de store fyrskibe var så ledes kun fører eller styrmand samt 6 mand ombord ad gangen - bortset fra februar o halvdelen af marts, hvor såvel fører som styrmand var ombord på samme tid.


Besætningen på Horns Rev fyrskib 1980
Fyrskibsfører P.I.Fabricius f. 1915
Fyrskipper A.G.M.M.Ankersø f. 1919
Motorpasser K.F.A.Fack f. 1918-d. 1990
Skibstømmermand J.Michaelsen f. 1936
Bådsmand L. Sørensen f. 1922
Bådsmand A.C.Ravn f. 1937
Motorpasser O.T.Sørensen f. 1932
Skibskok P.H.Øhle f. 1935
Skibskok C.N.Fischer f. 1954
Matros B.F.Jensen f. 1921
Matros K.W.Surrow f. 1937
Matros J.P.B.Wulff f. 1940

Gennem diverse stationslister kan man følge samtlige besætninger ombord på Motorfyrskib nr. 1 gennem skibets 73 år i aktiv tjeneste. Ovenstående udgjorde den sidste besætning, som bemandede skibet, mens det endnu var udlagt ud for Esbjerg.
Kilde: Farvandsvæsenet- Personale og stationsfortegnelse, 1980 p. 19,

Besætningen var tjenestegørende ved en fyrskibsstation - ikke èt fyrskib, hvilket betød at besætningen på en station i realiteten var ombord i mange forskellige skibe. Kun hvis stationen blev nedlagt, og skibet flyttet til en ny - som f. eks. da HR 1 blev nedlagt og ER oprettet i 1952 - fulgte besætningen med. Det samme var tilfældet ved kortere inddragelser for reparationer eller hovedsyn, ved inddragelser for is og ved de længere inddragelser og/ eller midlertidige udlægninger under og umiddelbart efter de to verdenskrige. For at finde besætningerne ombord på f. eks. Motorfyrskib nr. 1 må man altså følge skibets udlægninger.

Da Motorfyrskib nr. 1`s første udlægning i 1915 var station Vyl, hvortil skibet i princippet var bygget efter Vyl Fyrskibs stranding i 1909 og fornyede kædesprængning i 1911, finder vi derfor ikke overraskende et par gamle kendinge i Motorfyrskib nr. 1`s første besætning - nemlig føreren Julius Sophus Jensen og matros Niels H. Sonnichsen, som begge havde været ombord på Fyrskib nr. 20, da den som Vyl Fyrskib strandede i 1909. Endnu 3 mand fra dengang var i 1915 tilknyttet station Vyl . Det var styrmand A H.Schmidt, tømmermand M.H.Poulsen og matros K.A.Kristiansen, som alle havde fået landlov d. 2. december 1909 - dagen før strandingen. Udover disse fem er det lykkedes at finde yderligere fire af den første besætning på Motorfyrskib nr. 1 - nemlig matros S.M.Brinch, matros N.T.Jensen, kok P.K.Nielsen og matros M.P.Pedersen.


Tre mand fra denne besætning - S.M.Brinch, K.A.Kristiansen og P.K.Hielsen - var endnu ombord 12 år senere, hvor Motorfyrskib nr. 1 i 1927 stadig var stationeret på Vyl med følgende besætning:

  • Matros Klemmen Hansen (f. Blåvand - 31 år)
    indtrådt i fyrvæsenet 1921,
    ved station Vyl siden 1925.

     
  • Matros Niels Peder Nielsen (f. Fanø - 33 år),
    indtrådt i fyrvæsenet 1922,
    ved station Vyl siden 1922.

     
  • Matros Einar Julius Rasmussen
    (f. Jungshoved - 35 år),indtrådt i fyrvæsenet 1923,
    ved station Vyl siden 1924.

     
  • Tømmermand  Kristian Andersen Kristiansen (f. Fanø - 47 år),
    indtrådt i fyrvæsenet 1909,
    ved station Vyl siden 1909.

     
  • Kok Peder Kristian Nielsen (f. Fanø - 41 år),
    indtrådt i fyrvæsenet 1912,
    ved station Vyl siden 1912.
  • Fyrskibsfører Peter Henrik Florentinus Saxtorph
    (f. Anholt - 47år), indtrådt i fyrvæsenet 1908,
    ved station Vyl siden 1924.

     
  • Overstyrmand  Anthonis Nielsen Kromann
    (f. Fanø - 38 år),indtrådt i fyrvæsenet 1917,
    ved station Vyl siden 1926.

     
  • Maskinist/telegrafist Einer Guldborg Andersen
    (f. Dragør - 29 år),indtrådt i fyrvæsenet 1925,
    ved station Vyl siden 1927.

     
  • Maskinist  Jens Jacob Albertinus Johansen
    (f. Tarm - 40 år),indtrådt i fyrvæsenet 1912, 
    ved station Vyl siden 1921.

     
  • Radiomatros Theodor Kristian Hansen Tybjerg
    (f. Ørslev pr. Slagelse - 26 år), indtrådt i fyrvæsenet 1924,
    ved station Vyl siden 1926.

     
  • Overmatros Søren Madsen Brinch (f. - 40 år),
    indtrådt i fyrvæsenet 1910,
    ved station Vyl siden 1910.

Besætningens gennemsnitsalder var 37 år, og de havde i snit godt 10 år bag sig i fyrvæsenet - heraf 6 ved station Vyl ( ligeledes i gennemsnit ). man bemærker det store antal Fanøfolk blandt besætningen. Ikke mindre end 5 ud af 11 stammede fra Fanø. Ser vi et kort øjeblik igen på de to besætninger fra 1909 og 1915, havde vi der en " Fanø-andel " af besætningen på henholdsvis 4/5 og 8/9.

Ingen af disse to besætninger er dog komplet rekonstruerede, idet der mangler henholdsvis 1 og 2 besætningsmedlemmer, hvilket naturligvis kan bringe andelen af Fanøfolk lidt ned. Alligevel udviser besætningerne på Vyl fyrskib et imponerende kontingent af folk fra Fanø, og man må derfor spørge sig selv, om dette kun var gældende for Esbjergstationernes skibe, fordi Fanø slet og ret var et bekvemt udgangspunkt for tjeneste her, eller om baggrunden evt. kan være, at Fanø leverede et stort antal folk til fyrskibsflåden generelt ?.

 

Fyrskibsflådens mandskabsrekruttering


For at belyse ovennævnte spørgsmål er der foretaget en total optælling af fyrvæsenets personale i 1926/27 m. h. p. udskillelse af fyrskibsbesætningerne, som igen er opdelt ud fra et fødestedskriterie.

Danmarkskort_fyrskibet.jpg

Fyrvæsenets samlede personale udgjorde i 1926/27 ialt 537 personer, hvoraf 150 var tjenestegørende ombord på fyrskibene.
Disse 150 mand stammede fra ialt 55 forskellige danske lokaliteter, hvoraf 42 lokaliteter havde leveret 1 mand, mens de resterende 108 mand fordelte sig på kun 13 lokaliteter. Men tingene snævrer sig yderligere sammen, idet 5 af disse lokaliteter kun havde leveret 2 mand hver og 2 andre kun 3 mand hver.

D. v. s. at hele 92 mand - eller 61,3 % af samtlige fyrskibsbesætninger stammede fra kun 6 forskellige steder i Danmark.

11 mand kom fra København, mens de resterende 81 mand havde udgangspunkt i 5 af Danmarks gamle maritime lokalsamfund - nemlig 4 fra Thurø, 7 fra Dragør, 8 fra Marstal, , 27 fra Læsø og ikke mindre end 35 fra Fanø.

Fanø leverede m. a. o. hele 23,3 % af det samlede mandskab ombord på de danske fyrskibe. Men 20  af de 35 Fanøfolk var i 1926/27 tjenestegørende ved fyrskibsstationerne ud for Esbjerg, så ovennævnte spørgsmål må snarest besvares med et både og.

I den vedstående tabel ses rekrutteringstidspunkt og -alder for de 35 Fanøfolk, som i 1926/27 var tjenestegørende i den danske fyrskibsflåde.

Rekrutteringstidspunkt: 

før 1985:            2
1886- 1895: 
1896- 1905:       3
1906- 1915:     14  
1916- 1925:     12
1926- 1927:       4
________________
                         35

Rekrutteringsalder:

0 - 19:         1
20 - 29:       28
30 - 39:       6
40 +:
________________

                         35

Kilde: Såvel tabellen som tilhørende tekstafsnit er baseret på oplysninger hentet fra Einar Blytmann & Rogert Fjelborg; Det Kgl. Danske Fyrvæsen 1560- 1927, Kbh. 1927, p. 143- 167.

Umiddelbart kunne tabellen over rekrutteringstidspunkt synes at antyde et sammenfald mellem Fanøsejlskibsflådens nedgang og Fanørekrutteringen til fyrskibsflåden. Det er i alt fald interessant at iagttage, at der tilsyneladende ingen tilgang er i perioden 1886 -1895. På dette tidspunkt ekspanderede Fanøflåden fra en samlet tonnage på godt 16.000 NRT til godt 45.000 NRT og har givetvis kunnet trække alt til rådighed stående mandskab. Men fra 1896 til 1905 blev Fanøflåden halveret, og enkelte har så søgt fra sejlskibene til fyrskibene. En af de tre havde således sejlet som styrmand i 4 år, inden tiltrædelsen i fyrvæsenet, og også som matros N. H. Sonnichsen havde sejlet langfart med Fanøskibe, inden han indtrådte i fyrvæsenet i 1898.

Da størsteparten af den resterende Fanøflåde forsvandt mellem 1906 og 1915 fulgte flere efter - bl. a. en styrmand, som lod sig nøje med en hyre som matros på fyrskibene, men også matrosernes alder mere end antyder en fortid på sejlskibene.

Under og umiddelbart efter 1. verdenskrig forsvandt de sidste 4 store Fanøsejlskibe, og tendensen fra det foregående tiår fortsatte. Igen kan alderen ved indtrædelsestidspunktet antyde erfaring fra sejlskibene, og desuden var to af de nytilkomne folk med henholdsvis 5 og 9 års styrmandserfaring.

Det må dog nok pointeres, at fyrskibene set i forhold til Fanøsøfartens afvikling kun har spillet en lille rolle. Det drejede sig trods alt om flere hundrede Fanøsøfolk , som skulle finde ny beskæftigelse efterhånden, som øens egen sejlskibsflåde forsvandt. Andre sejlskibsflåder, dampskibene og vel i nogen grad Esbjergs opvoksende fiskerflåde har vel taget hovedparten, ligesom mange foretog deciderede erhvervsskift - ofte i kombination med fraflytning fra Fanø.

Styrmand Søren B. Fischer ( 1849 - 1937 ) overlevede to forlis i sin tid til søs. Først med skonnerten " Sophie " i 1880 og siden med Vyl Fyrskib, hvor han var forhyret som matros i 1909, Foto: Sognearkiverne på Fanø ( Jørgen Lind, Sønderho. )

Styrmand Søren B. Fischer ( 1849 - 1937 ) overlevede to forlis i sin tid til søs. Først med skonnerten " Sophie " i 1880 og siden med Vyl Fyrskib, hvor han var forhyret som matros i 1909, Foto: Sognearkiverne på Fanø ( Jørgen Lind, Sønderho. )

Ovennævnte talmateriale rummer endvidere den ikke uvæsentlige fejlkilde, at der kun er medtaget fyrskibsfolk, som i 1926/27 var forhyrede på fyrskibene og ikke dem, som måtte have været der forinden forinden. Denne fejlkilde er derfor søgt kontrollerved hjælp af folketællinger fra Fanø, hvor man for Sønderho`s vedkommende i 1890 finder 11 fyrskibsfolk nævnt. Endnu så sent som i 1901 kan Nordby dog kun fremvise 1 fyrskibsmand, mens i alt fald 12 Nordbysøfolk nu var skiftet til dampskibene og andre 14 var uden arbejde. Helt afvise en vis vandring fra sejlskibene til fyrskibene i takt med med Fanøflådens afvikling kan man altså ikke, men som ny beskæftigelsesmulighed for Fanøsøfolkene generelt har fyrskibene, som nævnt, kun været af mindre betydning.

Der kan dog også være andre årsager til det relativt høje antal Fanøsøfolk i fyrskibene i 1926/27. Der er således næppe tvivl om, at antallet af fyrskibsfolk på Fanø har haft betydning for rekrutteringen af flere. En ikke ubetydelig del af rekrutteringen af nyt mandskab skete nemlig via personlig anbefaling - og så var det jo nærliggende at anbefale nogen, som man kendte hjemmefra.

Der har altså efter al sandsynlighed været tale om en vis selvforstærkende effekt.

Ser man på de sidste danske fyrskibsbesætninger i 1980èrne, er der stadig en relativ stor del af folk, som stammer fa Fanø. Nogle af dem er oven i købet anden generation af fyrskibsfolk fra samme familie.

I det hele taget tyder Fiskeri- og Søfartsmuseets igangværende interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt nulevende danske fyrskibsfolk på, at langt de fleste fyrskibsfolk stammer fra hjem med en maritim tradition. Indtil nu har langt hovedparten af de adspurgte opgivet faders og endog bedstefædres erhverv som maritime. Og endvidere synes det normalt at have haft mellem 5 og 10 års sejltid bag sig (ikke sjældent i langfart ), inden man har søgt over i fyrskibene, hvilket typisk synes at være sket i slutningen af 20-års-alderen.

Giftermål synes også at spille en rolle i forbindelse med indtrædelsestidspunktet, idet over halvdelen af de adspurgte er indtrådt i fyrvæsenet indenfor et tidsrum på to år før eller efter, at de har indgået ægteskab. Udtrækkes tidsrummet til 5 år efter ægteskabets indgåelse, er man oppe på ca: 3/4 af de adspurgte, som på dette tidspunkt er skiftet fra en anden form for søfart til fyrskibene, som bl. a. p. g. a. regelmæssige og korte tjenesteperioder forekom dem attraktive, når søfarten skulle forenes med familieliv.

Fyrskibsfører Aage Rasmussen fra Fanø med sønnen Svend Aage ombord på Skagens Rev Fyrskib i slutningen af 1920èrne. 

Fyrskibsfører Aage Rasmussen fra Fanø med sønnen Svend Aage ombord på Skagens Rev Fyrskib i slutningen af 1920èrne. 

Den lille Svend Aage tilbragte mange ferier sammen med faderen på fyrskibene- og det satte sit præg: Svend Aage blev selv navigatør, fyrskibsfører og siden lodsinspektør. Foto: Svend Aage Rasmussen (KBH). Kopi på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Den lille Svend Aage tilbragte mange ferier sammen med faderen på fyrskibene- og det satte sit præg: Svend Aage blev selv navigatør, fyrskibsfører og siden lodsinspektør. Foto: Svend Aage Rasmussen (KBH). Kopi på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Foto: Svend Aage Rasmussen (KBH). Kopi på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Foto: Svend Aage Rasmussen (KBH). Kopi på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

 

Fyrskibskarrierer

Fiskeri- og Søfartsmuseets undersøgelse omfatter indtil videre 25 tidligere fyrskibsfolk, hvis bopæl er vist på kortet. Museet er dog i kontakt med flere, som vil blive inddraget på et senere tidspunkt.

Fiskeri- og Søfartsmuseets undersøgelse omfatter indtil videre 25 tidligere fyrskibsfolk, hvis bopæl er vist på kortet. Museet er dog i kontakt med flere, som vil blive inddraget på et senere tidspunkt.

De mænd, som bemandede fyrskibene ud for Esbjerg, havde rod mange forskellige steder i landet. Alligevel var der, som anført ovenfor, en række fællestræk, der i nogen grad kommer til udtryk i følgende eksempler hentet fra Fiskeri- og Søfartsmuseets igangværende interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere danske fyrskibsfolk.

Undersøgelsen omfatter såvel en beskrivende som en statistisk del. Eksemplerne er opstillet på basis af sidstnævnte og vedrører kun de af informanterne, som både har gjort længere varende tjeneste ved Esbjergstationerne og tilladt offentliggørelse af deres navne.


Navn: Morten Jensen Anthonisen.
Stilling: Fyrskibskok.Bopæl: Fanø
Født: 8-2-1917 i Sønderho på Fanø.
Faders erhverv: Fyrskibsfører.
Uddannelse: Folkeskole, praktisk sejltid (10 år), kokkeuddannelse
Gift: 1945.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1945-1984.
Tjenestegørende på hvilke stationer:Samtlige - undtagen HR 1 og Horns Rev.

Navn: Asger J.M.M.Ankersø.
Stilling: Fyrskipper.
Bopæl: Odense.
Født: 3-8-1919 i Nordby på Fanø.
Faders erhverv: Fyrskibsmatros.
Uddannelse: Folkeskole, skoleskib, praktisk sejltid (6 år),telegrafistuddannelse, navigationsskole.
Gift: 1942.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1947-1989.
Tjenestegørende på hvilke stationer:Samtlige - undtagen Aalborg Bugt, Skipper på Møn SE ved inddragelsen i december 1988.

Navn: Svend Erik Andersen.
Stilling: Overfyrpasser (tidl. fyrskibsmatros og motorpasser).
Bopæl: Lodbjerg pr. Vestervig.
Født: 15-1-1938 i Slettestrand pr. Fjerritslev.
Faders erhverv: Fisker.
Uddannelse: Folkeskole, søfartsskole, praktisk sejltid (5 år), motorpasseruddannelse.
Gift: 1963.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1960-
Tjenestegørende på hvilke stationer: Aalborg Bugt, Gedser Rev, Skagens Rev, Kadetrenden, Møn SE, Horns Rev, Anholt Knob - siden 1987 overfyrpasser på Lodbjerg Fyr.

Navn: Eigil Poulsen.
Stilling: Overmatros.
Bopæl: Esbjerg.
Født: 25-07-1941 i Esbjerg.
Faders erhverv: Bådsmand på fyrskib.
Uddannelse: Folkeskole, Søfartsskole, praktisk sejltid (7 år).
Gift: 1964.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1963-
Tjenestegørende på hvilke stationer: ER - senere inspektionsskibene.

Navn: Otto Ejnar Bisgaard Hansen.
Stilling: Radiotelegrafist og motorpasser.
Bopæl: Thyborøn.
Født: 15-04 1911 i Løgstør.
Faders erhverv: Uddannet tømmer, senere søfyrbøder.
Uddannelse: Folkeskole, praktisk sejltid (12 år), telegrafist- og motorpasseruddannelse.
Gift: 1934.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1938-1976.
Tjenestegørende på hvilke stationer: Samtlige - heraf ER (4 år) og Vyl (4 år).

Navn: Poul Kristian Born.
Stilling; Fyrskibsfører.
Bopæl: Frederiksberg.
Født: 26-8-1917 i København
Faders erhverv: Fyrmester.
Uddannelse: Realeksamen, skoleskib, praktisk sejltid (5.år), telegrafistuddannelse, navigatørskole,søløjtnant 1(R) ( afgang søværnet 1946).
Gift: 1943.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 19(43)46-!987.
Tjenestegørende på hvilke stationer: Kattegat SW, ER, Læsø Rende, Aalborg Bugt, Anholt Nord, Anholt Knob, Møn SE.

Navn: Johannes Rødgaard.
Stilling: Skibskok.
Bopæl: Esbjerg.
Født: 2-12-1934.
Faders erhverv: Murer.
Uddannelse: Folkeskole, skoleskib, praktisk sejltid (10 år).
Gift: 1958.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1959-
Tjenestegørende på hvilke stationer: ER + afløsning på andre - senere inspektionsskibene.

Navn: Egon Pryds-Pedersen
Stilling: Fyrskipper.
Bopæl: Bagenkop.
Født: 10-2-1925 i Bagenkop.
Faders erhverv: Fisker.
Uddannelse: Folkeskole, fisker,praktisk sejltid (11 år), motorpasseruddannelse, radiocertifikat, navigationsskole.
Gift: 1951.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1950-1985.
Tjenestegørende på hvilke stationer: Samtlige med undtagelse af Læsø Nord.

Navn: Niels Hansen.
Stilling: Fyrskibsfører.
Bopæl: Thurø.
Født: 28-9-1920 i Svendborg.
Faders erhverv: Sømand.
Uddannelse: Realeksamen, skoleskib, praktisk sejltid ( 6 år), navigationsskole.
Gift: 1947.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1951-1976.
Tjenestegørende på hvilke stationer:Samtlige -undtagen Møn SE.

Navn: Bent Fog.
Stilling: Matros.
Bopæl: Væggerløse.
Født: 4-8-1935 i Nykøbing Falster.
Faders erhverv: Snedker.
Uddannelse: Folkeskole, søfartsskole, skoleskib, praktisk sejltid(11 år).
Gift: 1970.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1962-
Tjenestegørende på hvilke stationer: Skagens Rev, Vyl, Halskov Rev, Lappegrund, Gedser Rev, Aalborg Bugt, Kadetrenden, Møn SE.

Navn: Svend Aage Rasmussen.
Stilling: Lodsinspektør (tidl. fyrskibsfører).
Bopæl:Søborg (Kbh.).
Født: 26-4-1925 i Nordby på Fanø.
Faders erhverv: Fyrskibsfører.
Uddannelse: Folkeskole, mellemskole, søfartsskole,praktisk sejltid, navigationsskole.
Gift: 1947.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1952-1979.
Tjenestegørende på hvilke stationer: Vyl. Skagens Rev, Læsø Nord, Læsø Rende, Aalborg Bugt, Anholt Nord, Kattegat SW, Halskov Rev, Gedser Rev - senere skibsinspektør 1968 0g lodsinspektør 1979.

Navn: Jens Poulsen.
Stilling: Bådsmand.
Bopæl: Esbjerg.
Født: 3-3-1917 i Nordby på Fanø.
Faders erhverv: Skibsfører.
Uddannelse: Folkeskole, praktisk sejltid,
Gift: 1941.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1946- 1984.
Tjenestegørende på hvilke stationer: Anholt Knob, Vyl, Halskov Rev, Skagens Rev, Aalborg Bugt, Læsø Trindel og Gedser Rev.

Navn: Egon Pedersen.
Stilling: Fyrskipper.
Bopæl: Esbjerg.
Født: 8-4-1912 i Esbjerg.
Faders erhverv: Fisker.
Uddannelse: Folkeskole, praktisk sejltid: (11 år), radiotelefoni, navigationsskole.
Gift: 1938.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1936-1972.
Tjenestegørende på hvilke stationer:Lappe Grund, Halskov Rev, Vyl - i inspektionsskibene 1936- 54.

Navn: Karl Frederik Andreas Fack.
Stilling: Radiotelegrafist og motorpasser.
Bopæl: Esbjerg.
Født: 30-3-1918 i Sønderho på Fanø-død 1990.
Faders erhverv: Styrmand.
Uddannelse: Folkeskole, praktisk sejltid (5 år), telegrafist og senere motorpasseruddannelse.
Gift: 1942.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1942-1983.
Tjenestegørende på hvilke stationer:Skagens Rev, Læsø Rende, Læsø Nord, Gedser Rev, HR 1, ER, VYL, Horns Rev.

Navn: Kristian Buch Johansen.
Stilling: Fyrskipper.
Bopæl: Marstal.
Født: 11-2-1926 i Marstal.
Faders erhverv: Skibsfører.
Uddannelse: Folkeskole, praktisk sejltid (5 år), radiotelefonistprøve,motorpasseruddannelse,
navigationsskole.
Gift: 1947.
Tjenestegørende i fyrvæsenet: 1949-1987.
Tjenestegørende på hvilke stationer: HR 1, Aalborg Bugt, Anholt Knob, Kattagat SW, Halskov Rev, Gedser Rev,Kadetrenden, Møn SE.

Skiftedag i Nordsøen: Skiftet foregik pr. båd fra inspektionsskibet til fyrskib. Da vejret ikke altid var roligt, som her ved HR 1 Fyrskib omkring 1950, kunne man få en smådramatisk start på en ny tør. Foto: K.B.Johansen (Marstal). Kopi: Fiskeri-og Søfartsmuseet.

Skiftedag i Nordsøen: Skiftet foregik pr. båd fra inspektionsskibet til fyrskib. Da vejret ikke altid var roligt, som her ved HR 1 Fyrskib
omkring 1950, kunne man få en smådramatisk start på en ny tør. Foto: K.B.Johansen (Marstal). Kopi: Fiskeri-og Søfartsmuseet.