Fyrskibsfolk

Besætningerne

Inddragelsen af fyrskibene betød samtidig et farvel til en arbejdsplads, som gennem årene har beskæftiget i hundredvis af danske søfolk.
Fyrskibenes besætningsstørrelser varierede ikke blot over tid, men også fra skib til skib, idet der- som  nævnt -var forskel på skibenes størrelse ( se note 31 ).

Mens de små fyrskibe ( Motorskibene nr. 3 og 4 udlagt på stationerne Lappe - Grund og Halskov Rev ) i 1927 var bemandet med en fører, en bedstemand og 5 mand, havde de store fyrskibe en besætning på 11 mand bestående af fører, styrmand og 9 mand. Tallene angiver den totale besætningsstørrelse incl. afløsningsmandskab. På de store fyrskibe var så ledes kun fører eller styrmand samt 6 mand ombord ad gangen - bortset fra februar o halvdelen af marts, hvor såvel fører som styrmand var ombord på samme tid.

Besætningen var tjenestegørende ved en fyrskibsstation - ikke èt fyrskib, hvilket betød at besætningen på en station i realiteten var ombord i mange forskellige skibe. Kun hvis stationen blev nedlagt, og skibet flyttet til en ny - som f. eks. da HR 1 blev nedlagt og ER oprettet i 1952 - fulgte besætningen med. Det samme var tilfældet ved kortere inddragelser for reparationer eller hovedsyn, ved inddragelser for is og ved de længere inddragelser og/ eller midlertidige udlægninger under og umiddelbart efter de to verdenskrige. For at finde besætningerne ombord på f. eks. Motorfyrskib nr. 1 må man altså følge skibets udlægninger.

Da Motorfyrskib nr. 1`s første udlægning i 1915 var station Vyl, hvortil skibet i princippet var bygget efter Vyl Fyrskibs stranding i 1909 og fornyede kædesprængning i 1911, finder vi derfor ikke overraskende et par gamle kendinge i Motorfyrskib nr. 1`s første besætning - nemlig føreren Julius Sophus Jensen og matros Niels H. Sonnichsen, som begge havde været ombord på Fyrskib nr. 20, da den som Vyl Fyrskib strandede i 1909. Endnu 3 mand fra dengang var i 1915 tilknyttet station Vyl . Det var styrmand A H.Schmidt, tømmermand M.H.Poulsen og matros K.A.Kristiansen, som alle havde fået landlov d. 2. december 1909 - dagen før strandingen. Udover disse fem er det lykkedes at finde yderligere fire af den første besætning på Motorfyrskib nr. 1 - nemlig matros S.M.Brinch, matros N.T.Jensen, kok P.K.Nielsen og matros M.P.Pedersen.

Tre mand fra denne besætning - S.M.Brinch, K.A.Kristiansen og P.K.Hielsen - var endnu ombord 12 år senere, hvor Motorfyrskib nr. 1 i 1927 stadig var stationeret på Vyl med følgende besætning:

• Fyrskibsfører Peter Henrik Florentinus Saxtorph
  (f. Anholt - 47år), indtrådt i fyrvæsenet 1908,
  ved station Vyl siden 1924.
  

• Overstyrmand Anthonis Nielsen Kromann
  (f. Fanø - 38 år),indtrådt i fyrvæsenet 1917,
  ved station Vyl siden 1926.
  

• Maskinist/telegrafist Einer Guldborg Andersen
  (f. Dragør - 29 år),indtrådt i fyrvæsenet 1925,
  ved station Vyl siden 1927.
  

• Maskinist Jens Jacob Albertinus Johansen
  (f. Tarm - 40 år),indtrådt i fyrvæsenet 1912,
  ved station Vyl siden 1921.
  

• Radiomatros Theodor Kristian Hansen Tybjerg
  (f. Ørslev pr. Slagelse - 26 år), indtrådt i fyrvæsenet 1924,
  ved station Vyl siden 1926.
  

• Overmatros Søren Madsen Brinch (f. - 40 år),
  indtrådt i fyrvæsenet 1910,
  ved station Vyl siden 1910.

Besætningens gennemsnitsalder var 37 år, og de havde i snit godt 10 år bag sig i fyrvæsenet - heraf 6 ved station Vyl ( ligeledes i gennemsnit ). man bemærker det store antal Fanøfolk blandt besætningen. Ikke mindre end 5 ud af 11 stammede fra Fanø. Ser vi et kort øjeblik igen på de to besætninger fra 1909 og 1915, havde vi der en " Fanø-andel " af besætningen på henholdsvis 4/5 og 8/9.

Ingen af disse to besætninger er dog komplet rekonstruerede, idet der mangler henholdsvis 1 og 2 besætningsmedlemmer, hvilket naturligvis kan bringe andelen af Fanøfolk lidt ned. Alligevel udviser besætningerne på Vyl fyrskib et imponerende kontingent af folk fra Fanø, og man må derfor spørge sig selv, om dette kun var gældende for Esbjergstationernes skibe, fordi Fanø slet og ret var et bekvemt udgangspunkt for tjeneste her, eller om baggrunden evt. kan være, at Fanø leverede et stort antal folk til fyrskibsflåden generelt ?.

Fyrskibsflådens mandskabsrekruttering

For at belyse ovennævnte spørgsmål er der foretaget en total optælling af fyrvæsenets personale i 1926/27 m. h. p. udskillelse af fyrskibsbesætningerne, som igen er opdelt ud fra et fødestedskriterie.

Fyrvæsenets samlede personale udgjorde i 1926/27 ialt 537 personer, hvoraf 150 var tjenestegørende ombord på fyrskibene.
Disse 150 mand stammede fra ialt 55 forskellige danske lokaliteter, hvoraf 42 lokaliteter havde leveret 1 mand, mens de resterende 108 mand fordelte sig på kun 13 lokaliteter. Men tingene snævrer sig yderligere sammen, idet 5 af disse lokaliteter kun havde leveret 2 mand hver og 2 andre kun 3 mand hver.

D. v. s. at hele 92 mand - eller 61,3 % af samtlige fyrskibsbesætninger stammede fra kun 6 forskellige steder i Danmark.

11 mand kom fra København, mens de resterende 81 mand havde udgangspunkt i 5 af Danmarks gamle maritime lokalsamfund - nemlig 4 fra Thurø, 7 fra Dragør, 8 fra Marstal, , 27 fra Læsø og ikke mindre end 35 fra Fanø.

Fanø leverede m. a. o. hele 23,3 % af det samlede mandskab ombord på de danske fyrskibe. Men 20  af de 35 Fanøfolk var i 1926/27 tjenestegørende ved fyrskibsstationerne ud for Esbjerg, så ovennævnte spørgsmål må snarest besvares med et både og.

I den vedstående tabel ses rekrutteringstidspunkt og -alder for de 35 Fanøfolk, som i 1926/27 var tjenestegørende i den danske fyrskibsflåde.

Umiddelbart kunne tabellen over rekrutteringstidspunkt synes at antyde et sammenfald mellem Fanøsejlskibsflådens nedgang og Fanørekrutteringen til fyrskibsflåden. Det er i alt fald interessant at iagttage, at der tilsyneladende ingen tilgang er i perioden 1886 -1895. På dette tidspunkt ekspanderede Fanøflåden fra en samlet tonnage på godt 16.000 NRT til godt 45.000 NRT og har givetvis kunnet trække alt til rådighed stående mandskab. Men fra 1896 til 1905 blev Fanøflåden halveret, og enkelte har så søgt fra sejlskibene til fyrskibene. En af de tre havde således sejlet som styrmand i 4 år, inden tiltrædelsen i fyrvæsenet, og også som matros N. H. Sonnichsen havde sejlet langfart med Fanøskibe, inden han indtrådte i fyrvæsenet i 1898.

Da størsteparten af den resterende Fanøflåde forsvandt mellem 1906 og 1915 fulgte flere efter - bl. a. en styrmand, som lod sig nøje med en hyre som matros på fyrskibene, men også matrosernes alder mere end antyder en fortid på sejlskibene.

Under og umiddelbart efter 1. verdenskrig forsvandt de sidste 4 store Fanøsejlskibe, og tendensen fra det foregående tiår fortsatte. Igen kan alderen ved indtrædelsestidspunktet antyde erfaring fra sejlskibene, og desuden var to af de nytilkomne folk med henholdsvis 5 og 9 års styrmandserfaring.

Det må dog nok pointeres, at fyrskibene set i forhold til Fanøsøfartens afvikling kun har spillet en lille rolle. Det drejede sig trods alt om flere hundrede Fanøsøfolk , som skulle finde ny beskæftigelse efterhånden, som øens egen sejlskibsflåde forsvandt. Andre sejlskibsflåder, dampskibene og vel i nogen grad Esbjergs opvoksende fiskerflåde har vel taget hovedparten, ligesom mange foretog deciderede erhvervsskift - ofte i kombination med fraflytning fra Fanø.

Ovennævnte talmateriale rummer endvidere den ikke uvæsentlige fejlkilde, at der kun er medtaget fyrskibsfolk, som i 1926/27 var forhyrede på fyrskibene og ikke dem, som måtte have været der forinden forinden. Denne fejlkilde er derfor søgt kontrollerved hjælp af folketællinger fra Fanø, hvor man for Sønderho`s vedkommende i 1890 finder 11 fyrskibsfolk nævnt. Endnu så sent som i 1901 kan Nordby dog kun fremvise 1 fyrskibsmand, mens i alt fald 12 Nordbysøfolk nu var skiftet til dampskibene og andre 14 var uden arbejde. Helt afvise en vis vandring fra sejlskibene til fyrskibene i takt med med Fanøflådens afvikling kan man altså ikke, men som ny beskæftigelsesmulighed for Fanøsøfolkene generelt har fyrskibene, som nævnt, kun været af mindre betydning.

Der kan dog også være andre årsager til det relativt høje antal Fanøsøfolk i fyrskibene i 1926/27. Der er således næppe tvivl om, at antallet af fyrskibsfolk på Fanø har haft betydning for rekrutteringen af flere. En ikke ubetydelig del af rekrutteringen af nyt mandskab skete nemlig via personlig anbefaling - og så var det jo nærliggende at anbefale nogen, som man kendte hjemmefra.

Der har altså efter al sandsynlighed været tale om en vis selvforstærkende effekt.

Ser man på de sidste danske fyrskibsbesætninger i 1980èrne, er der stadig en relativ stor del af folk, som stammer fa Fanø. Nogle af dem er oven i købet anden generation af fyrskibsfolk fra samme familie.

I det hele taget tyder Fiskeri- og Søfartsmuseets igangværende interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt nulevende danske fyrskibsfolk på, at langt de fleste fyrskibsfolk stammer fra hjem med en maritim tradition. Indtil nu har langt hovedparten af de adspurgte opgivet faders og endog bedstefædres erhverv som maritime. Og endvidere synes det normalt at have haft mellem 5 og 10 års sejltid bag sig (ikke sjældent i langfart ), inden man har søgt over i fyrskibene, hvilket typisk synes at være sket i slutningen af 20-års-alderen.

Giftermål synes også at spille en rolle i forbindelse med indtrædelsestidspunktet, idet over halvdelen af de adspurgte er indtrådt i fyrvæsenet indenfor et tidsrum på to år før eller efter, at de har indgået ægteskab. Udtrækkes tidsrummet til 5 år efter ægteskabets indgåelse, er man oppe på ca: 3/4 af de adspurgte, som på dette tidspunkt er skiftet fra en anden form for søfart til fyrskibene, som bl. a. p. g. a. regelmæssige og korte tjenesteperioder forekom dem attraktive, når søfarten skulle forenes med familieliv.

Fyrskibskarrierer

De mænd, som bemandede fyrskibene ud for Esbjerg, havde rod mange forskellige steder i landet. Alligevel var der, som anført ovenfor, en række fællestræk, der i nogen grad kommer til udtryk i følgende eksempler hentet fra Fiskeri- og Søfartsmuseets igangværende interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere danske fyrskibsfolk.

Undersøgelsen omfatter såvel en beskrivende som en statistisk del. Eksemplerne er opstillet på basis af sidstnævnte og vedrører kun de af informanterne, som både har gjort længere varende tjeneste ved Esbjergstationerne og tilladt offentliggørelse af deres navne.